Det lykkedes natten til onsdag for politiet at fange to mænd, som havde stjålet et større parti fladskærmsfjernsyn fra en parkeret lastbil, skriver tv2oj.dk.
Indbruddet fandt sted ved halv tre-tiden, hvor de to tyve forsynede sig for tv-apparater for i alt cirka 700.000 kroner nær Brabrand.
"En borger gjorde en patrulje opmærksom på flere mistænkelige køretøjer i området ved Logistikparken. Patruljen kunne kort efter standse en varebil med to mænd på henholdsvis 22 og 24 år," oplyser Østjyllands Politi.
I mændenes køretøj fandt betjentene de fladskærme, der kort forinden var stjålet fra lastbilen.
[add:306]