»Kørekortet hænger bagefter os i en tynd fiskesnøre, når vi kører, og der skal så lidt til, at det falder af. Det er dybt grotesk.«
Sådan siger vognmand Ulrik Knudsen som kommentar til, at der efter fem år fortsat ikke er klare linjer for de mange følgebilschauffører, der dagligt som led i deres arbejde må ud og dirigere trafikken, når situationen kræver det for, at de store særtransporter kan komme frem.