Meget tyder på, at vinterdæk i løbet af få år er lovpligtigt udstyr på både tunge og lette køretøjer på danske veje.
Transportminister Hans Chr. Schmidt (V) har bedt om en redegørelse fra Trafikstyrelsen om temaet vinterdæk og tung trafik. Et område hvor Danmark, i modsætning til nabolandene, ikke har et lovkrav på området, og hvor ministeren som privatperson undrer sig over den manglende udbredelse blandt lastbiler og busser.