»De dikterer. De forhandler ikke. Siden finanskrisen satte ind, har det været sådan fra de store transportfirmaers side. Det er ikke særligt befordrende for erhvervet eller samarbejdet. Der er tale om et arrogant diktat, den stærkes ret. Men vi laver ikke hetz på DSV«.
Kraftig kritik
Sådan lyder meldingen fra Jens Groot, kontorleder hos specialforeningen Frie Danske Lastbilvognmænd, FDL. Anledningen er, at Preben Skjøth, FDL’s sekretariatschef, i et aktuelt nyhedsbrev langer kraftigt ud efter DSV som følge af et brev, som DSV i slutningen af oktober udsendte til samtlige af transportgigantens danske undervognmænd.