23948sdkhjf

Fokus på vindere

Hvad skal der til for at skabe en vinder, når markedet er barskt? Hvordan finder man sin indre vinder frem? Og hvad kan man gøre for at få en god økonomi i sin virksomhed? Det er nogle af temaerne, når kandidaterne til Årets Transportvirksomhed 2010 skal findes i foråret. Det sker ved tre arrangementer i DTL-regionerne og et i Dansk Møbeltransport Forening (DMF).

”Vi synes mere end nogensinde, at der er brug for at være skarp i sin virksomhed, når markedet er hårdt. Derfor har vi sammensat et program med vindermentalitet som gennemgående tema – og vi får til de tre regionale DTL-arrangementer nogle meget spændende foredragsholdere udefra. En af foredragsholderne bliver Ove Pedersen, der er succestræner for Esbjergs superligahold i fodbold. Han har prøvet op- og nedture og vil give nogle gode fif videre,” siger DTL's vicedirektør, Morten Lindbo.

Det er også et opgør med pessimismen i branchen, når Årets Transportvirksomhed 2010 har vindermentalitet som tema.

”Der har været meget snak om krise. Nu har parterne bag Årets Transportvirksomhed 2010 valgt at sige, at nu fokuserer vi på vindermentalitet, og derfor kan man også vinde en weekend-tur for to til London ved hvert regionale arrangement,” siger Morten Lindbo.

Datoerne for årets indledende arrangementer, hvor kandidaterne til Årets Transportvirksomhed findes:

Dansk Møbeltransport Forening finder sin kandidat 13. marts på et seminar i Middelfart.

Region Midt/Nord finder sin hos Stiholt A/S i Aalborg 24. marts.

Region Øst finder sin hos Nyscan i Køge 7. april.

Region Syd finder kandidaten hos Dieselhuset i Vejle 21. april. 

[add:179]

[add:180]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.548