23948sdkhjf

Vognmænd rydder op i krisen

Krisen kradser i mange transportvirksomheder, også hårdt – men den er ikke entydigt negativ. Mange vognmænd får uddannet deres chauffører bedre, og de får skåret deres omkostningsniveau til, så de er klar, når der igen er fremgang, vurderer DTL.

»Vognmændene får da ryddet mere op på værkstedet, end de plejer«, lyder det fra Kim Tatt Jakobsen, der er formand for DTL's Kreds 4 i Vestjylland.

Krisen har også ført til en del chaufførafskedigelser – nu er transportvirksomhederne tvunget til at skære helt ind til benet og også i nogle tilfælde tvunget til at tage afsked med meget gode og erfarne chauffører. De medarbejdere, der er tilbage, sendes flittigt på uddannelse og kurser, mange får også afspadseret alt det, de kan.

DTL Region Syd peger på, at der i mange vognmandsforretninger ikke har været meget at skære væk:

»De steder, hvor jeg kommer, er indtrykket, at man de fleste steder har været rundt i virksomheden med sparekniven og har rettet kapacitet og personale ind efter forholdene. Vores opgave som konsulenter for virksomhederne er jo bl.a. at pege på rationaliserings- og besparelsesmuligheder, men det er vognmændene nu selv gode til. Problemet er, at de færreste nogensinde har ruttet med omkostninger og derved har for lille et besparelsespotentiale,« siger konsulent Jens Staugaard Holdt.

I DTL Region Midt-Nord peger chefkonsulent Bendt Thorup på, at trimningen stiller virksomhederne bedre, når krisen er forbi.

»Virksomhederne bliver trimmet som formodentligt alle andre virksomheder i Danmark. Det er selvfølgelig relevant og positivt og stiller virksomhederne – dem, der overlever – i en bedre konkurrencesituation, når krisen flader ud. Men nogle af dem har nu haft godt af denne opbremsning, for nogle havde så travlt for ca. to år siden, at de glemte at tænke sig om, når der skulle tages beslutninger – der ofte blev til for hurtige beslutninger – i virksomheden,« siger han. 

[add:182]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078