Det skal koste rigtig mange penge at overtræde de skærpede regler for cabotage-kørsel, der træder i kraft 14. maj 2010. Mindst lige så meget som at køre ulovligt i miljøzonerne i København.
Det siger formanden for Dansk Transport og Logistik, vognmand Jørgen Egeskov, Vamdrup.
Han vil ikke sætte et konkret tal på bødernes størrelse, men han mener, at det mindst skal koste lige så meget at overtræde cabotagereglerne, som det koster at køre ulovligt i miljøzonerne. Og her er prisen en bøde på 15.000 kroner til både vognmanden og chaufføren.