23948sdkhjf

Kritik af vinterberedskab

Vrede trafikanter kritiserer nu vejmyndighederne i Østjylland for at være for langsomme til at sende sneplove og saltvogne ud for at rydde vejene natten til onsdag, hvor et massivt snevejr ramte dele af Danmark, skriver DR Online.

Både i Horsens og Århus blev sneen kørt fast til et hårdt lag is på mange veje, og selv på motorvej E45 blev kørebanen farligt glat.

I Horsens indstillede Arriva kørslen med bybusser, fordi mange veje ikke var ryddet.

Driftschef Jørgen Brock Nielsen fra Horsens Kommune siger, at snerydningen er ramt af et sammenfald af uheldige omstændigheder.

"Vores vagthavende var ude på vejene midt på natten og konstaterede at det regnede. Kl halv fire blev han så kaldt af Vejdirektoratet, med melding om at der var sne på vej.

Han sætter derefter alt rydning igang med det samme. Men vi kommer så ikke igang før morgentrafikken er begyndt, hvilket vanskeliggører arbejdet.

Det er klart at sneplovene ikke kan arbejde når der køres med kun 30-40 km i timen," siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063