Kontrol af tunge køretøjer – også udenlandske lastbiler – er et »prioriteret indsatsområde« for dansk politi.
Det fremgår af udtalelser fra justitsminister Brian Mikkelsen, og som kan findes på Folketingets hjemmeside, efter han den 12. november var kaldt i åbent samråd om cabotagekørslen af Folketingets Trafikudvalg. Med i mødet deltog også transportminister Lars Barfoed.