23948sdkhjf

Dyrt for vognmand at skifte dæk

Det kan blive dyrt at skifte til større dæk, hvis man ikke samtidig sørger for at få indstillet lastbilens fartbegrænser og kontrolapparat, så det passer til den nye dækstørrelse.

En vognmand har ved retten i Sønderborg fået en bøde på 5.000 kr. og betinget frakendelse af kørekortet i tre år. Vognmanden skal til orienterende køreprøve, oplyser ITD’s nyhedsbrev.

Det aktuelle køretøj blev på motorvejen målt til 91 km/t. Dommeren gjorde ikke brug af sin ret til at fravige bødekataloget i særlige situationer (overskridelsen var målt til 1 km/t).

Retten lagde i sin afgørelse vægt på:

1. At tiltalte havde monteret større dæk på lastbilen således, at hastigheden kunne øges.

2. At det efter bilinspektørens forklaring må antages at være en konstruktiv ændring af hastighedsbegrænseren eller dennes forbindelser at montere større dæk på lastbilen uden samtidig at ændre hastighedsbegrænserens kalibrering.

3. At tiltalte som selvstændig vognmand burde være bekendt med, at en forøgelse af dækstørrelsen vil ændre impulserne til hastighedsmåleren.

Vognmanden blev anset for at have foretaget konstruktive ændringer i hastighedsbegrænseren eller dennes forbindelser.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078