”Det er muligt, at 3F har ret i, at det er i orden at indgå lokalaftaler om fast løn, når det drejer sig om eksportkørsel. Men mig bekendt skal vi også have vores diæter, og det er der ingen, der får hos SOS Trans/GP Spedition i Tåstrup.”
Det siger chauffør Michael Lindblad, som indtil september var kontraktansat i virksomhederne, men blev fyret uden i øvrigt at have fået en fyreseddel, angiveligt efter et forgæves forsøg på at få ordnede forhold for sig selv og kollegerne, som omtalt her på siderne i fredags.