Nu har politikerne også fået øjnene op for, at det kan blive et stort problem for mange chauffører på modulvogntog, at de ikke kan overholde køre- og hviletiderne, fordi der mangler plads på de danske rastepladser.
»Hele igangsættelsen af modulvogntogs-forsøget virker forhastet. Man har afsat mange millioner kroner på at udbygge vejnettet, så der bliver plads til de store lastbiler i trafikken, men ingen planlæggere har tilsyneladende tænkt på, hvor de egentlig skal holde, når der ikke er mere køretid tilbage,« siger trafikordfører for Enhedslisten, Per Clausen, til Lastbil Magasinet.