Schhh, tys-tys. Frygten for sladder og dårligt omdømme hos kollegerne får vognmænd til at holde deres bødesager for sig selv. Og det gør det sværere for branchen at danne fælles front over for myndighederne for at skabe bedre vilkår for den enkelte vognmand.
Det mener i hvert fald Ove Nordskov, der driver firmaet Tvis Vognmandsforretning og desuden er forretningsfører i Holstebro Vognmandsforening, hvor man ved adskillige generalforsamlinger har taget problemet op.