DTL støtter kommission for infrastruktur
»Det er på høje tid, at politikerne får øjnene op for, hvor meget det koster samfundet, at titusinder af danskere hver dag spilder umødig tid i køer og på perroner, og at lastbilerne, der holder Danmark i gang med sine leverancer, kan nå færre ture pr. dag pga. en overbelastet infrastruktur. Derfor kan vi fra DTL's side kun kvittere for den positive udmelding,« udtaler Erik Østergaard, direktør i DTL.
DTL støtter dermed op om det konservative forslag om at nedsætte en kommission til at se på fremtidens infrastruktur i Danmark. Kommissionen skal have til opgave – på ét år - at lave en investeringsplan på transportområdet frem til 2020.
Voldsom overbelastning
”Her i foråret og sommeren har vi været vidner til en voldsom overbelastning af vejnettet. Og det, vi har oplevet, er kun toppen af isbjerget. Mængden af gods, der skal transporteres på danske veje, fordobles inden for de næste 10-15 år, og derudover stiger biltrafikken også. Denne vækst skal der tages højde for allerede nu. Det er på høje tid,« siger Erik Østergaard.
[add:4]Han peger på, at der er behov for meget store investeringer i infrastruktur, særligt omkring de store byer og på Fyn.
»Der er i de senere år sket milliard-investeringer, som trafikpolitikere vil kunne remse op i søvne, når de skal nævne deres resultater. Men det har ikke kunnet dække danskernes, herunder erhvervslivets, konkrete behov. Bedre mobilitet er en folkesag«, siger Erik Østergaard.