23948sdkhjf

ITD vil forbedre sikkerheden

ITD har netop underskrevet Det Europæiske Charter for Trafiksikkerhed og har for de næste tre år forpligtet sig til at gennemføre konkrete tiltag, der kan forbedre trafiksikkerheden.

Charteret har til sigte at reducere antallet af trafikdræbte i EU-landene fra omkring 40.000 til ”kun” 25.000 årligt inden 2010.

Med underskrivelsen af EU-Kommissionens charter anerkendes ITD og ITD-medlemmernes mangeårige indsats for at forbedre trafiksikkerheden ved godstransport.

Arbejdsmiljø og livsstil

På grundlag af den indsats er ITD netop nu - med støtte fra Trygfonden - ved at udvikle en hjemmeside, hvor vognmænd og chauffører vil kunne hente inspiration og redskaber til fremme af en sund livsstil, et godt arbejdsmiljø og en sikker adfærd i trafikken blandt chauffører.

Yderligere er ITD sammen med TrygVesta ved at udvikle en hjemmeside om forebyggelse af trafikuheld, og hvad man kan gøre, hvis uheldet alligevel er ude.

Senest har ITD udsendt ”Chaufførens tjekliste” med gode råd om sikker og ansvarlig udførelse af transporter. Tjeklisten findes på dansk, tysk og engelsk.

[add:4]”Vi har i mange år haft det som høj prioritet, at vores medlemmer kan bidrage til at forbedre trafiksikkerheden, chaufførernes arbejdsmiljø og sundhed samt miljøet. Med underskrivelsen af charteret ønsker vi at understrege ITD’s fortsatte engagement på området – et engagement, der bygger på foreningens indsats gennem de seneste 10 år”, siger underdirektør Poul Bruun, ITD.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078