23948sdkhjf

Stadig strid om regning for færgehavari

Der er fortsat strid om regningen efter skibskollisionen 14. februar 2004 mellem færgen "Stena Nautica" og det polske fragtskib "Joanna" på færgeruten Grenå-Varberg.

DTL og ITD har erfaret, at rederiet Stena Line er begyndt at udsende opkrævninger til godt 20 vognmænd som parter i det såkaldte havari grosse-ansvar.

Når der erklæres

havari grosse

, betyder det, at andre parter end skibets ejer kan komme til at betale nogle af bjærgnings-omkostningerne, i dette tilfælde vognmændene.

Krav bør afvises

Kravene fra Stena Line bør efter DTLs og ITDs mening afvises, fordi en række forsikringsselskaber har stævnet Stena Line ved Vestre Landsret.

Forsikringsselskaberne mener, at der ikke skal betales bidrag til havari grosse på baggrund af en havarirapport fra det svenske Sjöfartsverket, der har konkluderet, at færgen ikke var sødygtig ved afgangen fra Grenå.

Stena Line er derfor stævnet den 10. april 2006 af disse forsikringsselskaber i fællesskab: Tryg, Codan, If, Topdanmark, Thisted Forsikring, Chubb, Transurance og AIG.

Indtil denne retssag er afklaret, er det uvist, om Stena Line kan forlange bidrag til havari grosse-omkostningerne af de involverede vognmænd.

[add:15]

Send kravene videre

ITD oplyser, at man har været i kontakt med alle medlemmer, der ved kollisionen havde køretøjer ombord på færgen. I den forbindelse har det vist sig, at flere vognmænd også har modtaget opkrævninger i forbindelse med, at de kun havde gods ombord på færgen.

ITD opfordrer til, at de modtagne krav fra Stena Line sendes videre til ITD. Herfra vil man så sende sagerne videre til advokaten, der vil foretage det videre fornødne i sagen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109