23948sdkhjf

Nytårsudtalelse fra DTL

Vi bringer her nytårsudtalelsen fra DTLs formand Anker M. Jensen:

"Det danske godstransporterhverv er præget af en strukturel udvikling, der i vidt omfang afgøres af internationale markedskræfter. Denne udvikling kan være sund, når alle transportformer får lige muligheder. Ikke kun i EU, men bestemt også i forhold til de rammevilkår, der i Danmark gives de enkelte transportformer.

Forudsætningen for et dansk professionelt transporterhverv med danske professionelle udøvere vil altid være danske professionelle politikere. Politikere, der erkender, at alle transportformer er afhængige af hinanden. Intet led i transportkæden kan undværes. Hverken fly, skibe, banetransport eller lastbiler.

Landevejstransporten behøver ingen Velfærdskommission til at pege på, hvor det står galt til. Politikerne ved i forvejen, at det halter gevaldigt med en fremsynet strategi for den del af transporterhvervet, der har vejene som arbejdsplads. Hvis Danmark fortsat skal være verdens bedste velfærdssamfund, er det nødvendigt at se landtransportens rammebetingelser i et mere erhvervsmæssigt perspektiv.

Vognmændene skal ikke kun bedømmes på de overtrædelser og ulykker på vejene, som pressen fokuserer så stærkt på. Vognmændene skal i lige så høj grad bedømmes og anerkendes som udøvere i et værdiskabende erhverv med stor samfundsmæssige betydning.

Det er nødvendigt politisk at forholde sig til den kendsgerning, at transporterhvervet spiller en helt afgørende rolle for det danske erhvervslivs konkurrenceevne og dermed også for den danske velfærd. Alle nyder godt af lastbilernes arbejde for familien Danmark, selv om danske transportører i stigende grad presses af udenlandske konkurrenter.

Skal godstransport på vej og bane have en fremtid, er det nødvendigt at udvise politisk lederskab for det samlede transporterhverv. DTL ser frem til et markant politisk fingeraftryk, der kan medvirke til, at alle led i transporterhvervet får del i den helt nødvendige aktive erhvervspolitik.

Det vil kun give et samfundsøkonomisk bagslag at fortrænge landtransportens problemer og ikke tænke på velfærdssamfundets fremtid.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079