På FDL’s generalforsamling i weekenden blev det endegyldigt vedtaget at nedlægge den 50 år gamle forening og i stedet føre aktiviteterne videre i en ny forening uden for DTL.
Tanken var ellers at lade det gamle FDL – Foreningen af Danske Langtursvognmænd - køre videre for de medlemmer, der stadig ønskede at være med i både FDL og DTL, men generalforsamlingen viste tydeligt, at der ikke var basis for at føre foreningen videre på mindre blus.