23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Årets Transportvirksomhed kåret

Aalborg-virksomheden Nordjysk Kloak- og Industriservice blev lørdag kåret som Årets Transportvirksomhed 2004 på DTL’s generalforsamling i Herning.

Nordjysk Kloak- og Industriservice løb med titlen foran Lemvig Beton, J.P. Distribution fra Slagelse og SCT Transport ApS fra Gilleleje.

Vinderen af den indledende konkurrence i Sønderjylland og på Fyn, H.P. Therkelsen A/S, Padborg blev som bekendt udelukket fra finalen på grund af sagen om de illegale rumænske chauffører, der kørte for søsterselskabet Trans Mar A/S via vognmand Niels Laursen.

Begrundelsen

Valgkomiteens begrundelse for kåringen er, at Nordjysk Kloak- og Industriservice A/S er en virksomhed, som udviser social ansvarlighed i forhold til samfundets svage grupper, og en virksomhed, som er meget innovativ ved udvikling af nye forretningsområder. Samtidig er man ikke er bange for at løbe en risiko ved at gå utraditionelle veje.

Endvidere har virksomheden et unikt fokus på miljøet med bl.a. ISO 14001 certificering og partikelfiltre, og man går målrettet efter at tilegne sig kompetencer, som kan give et forspring i erhvervet.

Fantastisk engagement

"Nordjysk Kloak- og Industriservice har et fantastisk engagement i medarbejdernes trivsel, hvilket bl.a. ses ved danskkurser, en krystalklar alkoholpolitik samt aktiv deltagelse i udarbejdelsen af uddannelsen for renovation. Der er kæmpe fokus på miljøet, og virksomheden er samtidig risikovillig og innovativ og forstår at udnytte og tiltrække kompetencer," sagde DTLs udviklingsdirektør Jens Poul Madsen i forbindelse med kåringen.

DTL vil med prisen Årets Transportvirksomhed give en anerkendelse til de transportvirksomheder, der med lederskab og kompetence lever op til DTL's værdisæt samt synliggør positive budskaber. Det er DTL, der i samarbejde med Michelin, Statoil og Nordania Leasing, har stiftet prisen.

Komiteen

Komiteen, der kårer Årets Transportvirksomhed, består af DTLs ordførende direktør Michael Svane, formand for SiDs Transport- og Servicegruppe Orla Petersen, medlem af Europa-Parlamentet Anne E. Jensen (V), chefredaktør Carsten Steno, Erhvervsbladet og medlem af Folketingets trafikudvalg Poul Andersen,(S).

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062