Irene Jakobsen, enke efter eksportchauffør Knud Erik Jakobsen, der omkom ved en ulykke i Italien, mener, at det hører med til forhistorien, at hendes mand var sygemeldt fra 7. til 20. marts, hvor han igen kørte ud. Diagnosen lød på rosen.
I mellemtiden var alle skiverne forsvundet fra bilen.
”Jeg har endnu ikke set en dødsattest, men jeg har hørt mange forklaringer på, hvordan uheldet kunne ske. Jeg vil så gerne pointere, at Knud Eriks hjerte ikke fejlede noget - og heller ikke hans blodtryk. Det blev undersøgt, mens han var syg, så jeg tror ikke på, at han for eksempel fik en blodprop,” påpeger hun.