23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Therkelsen fyrer Laursen

Efter et hastindkaldt bestyrelsesmøde har Trans Mar A/S, der er en del af H.P. Therkelsen koncernen, besluttet at opsige samarbejdet med den kontroversielle vognmand Niels Laursen, Padborg med øjeblikkelig virkning.

I en netop udsendt pressemeddelelse skriver bestyrelsen for Trans Mar A/S:

”Trans Mar A/S tager klart afstand fra brug af ulovlige chauffører.

Fredag og lørdag gennemførte politiet en razzia omkring ansættelsesforholdene for chauffører og lagermedarbejdere i Padborg-området.

I den forbindelse viste det sig, at 3 af vognmand Niels Laursens chauffører ikke havde forholdene omkring arbejdstilladelserne i orden, på trods af at vognmand Niels Laursen havde fået oplyst, at chaufførerne, som er bosat i Spanien, havde de fornødne papirer i orden.

På baggrund af sagens alvorlige karakter, har ledelsen i Trans Mar A/S besluttet at suspendere samarbejdet med Niels Laursen med øjeblikkelig virkning.

Bestyrelsesformand i Trans Mar A/S, Mogens Therkelsen, udtaler:

“På et hasteindkaldt bestyrelsesmøde blev der blandt aktionærerne, Niels Peter Therkelsen, Per Nørgaard, Søren Christensen og undertegnede enstemmigt besluttet, at suspendere samarbejdet med Niels Laursen. Vi forventer, at der hurtigst muligt kommer en afgørelse - ikke mindst fra Færdselsstyrelsen - om hvilke konsekvenser denne sag vil få for vognmand Niels Laursen”.

Mogens Therkelsen er formand for eksportvognmændenes organisation ITD og opstiller til bestyrelsen i Dansk Transport og Logistik på generalforsamlingen i Herning den 22. maj.

Læs mere om sagen i morgen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063