23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Farvel til amtsvejene

Regeringen fremlagde i går sit forslag til en kommunalreform af struktur og opgavefordeling i stat, amter og kommuner.

Heraf fremgår det, at amterne nedlægges. De afløses af fem regioner, som kun skal beskæftige sig med sundhedsområdet, og det er DTL glade for.

»DTL hilser det velkomment, at administrationen af vejnettet på den måde forenkles,« siger DTLs ordførende direktør Michael Svane.

Vejnettet samles dels hos kommunerne, som bliver større og bedre i stand til at løfte opgaven, dels hos Vejdirektoratet, der igen får ansvaret for hele det overordnede vejnet i Danmark. Samlet vil kommunerne få ansvaret for 95 procent af det offentlige vejnet.

Transportkorridorer

Ifølge forslaget skal de strækninger, der føres tilbage til Vejdirektoratet, opfylde en række krav, herunder tilgodese hensyn til erhvervslivets transport-korridorer, international transport og forbindelse til og mellem lands- og egnsdelscentre.

»Det er vigtigt, at vi nu kan se frem til en struktur, der understøtter den internationale udvikling som erhvervslivet – herunder transporterhvervet – er underlagt.

Det er godt, at der sker en samling af kompetencerne både i Vejdirektoratet og i større kommunale enheder. Det vil gavne blandt andet trafiksikkerhed og trafikantservice,« fortsætter Michael Svane.

Han understreger, at det for DTL er vigtigt, at der fra centralt hold stilles krav til de kommunale vejforvaltninger, så der sikres et ensartet kvalitetsniveau.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063