Direktør og daglig leder af Fogtmann Transport, Klaus Fogtmann, stiller sig helt uforstående over for, at SiD for anden gang har meldt virksomheden til Færdselsstyrelsen, fordi firmaet flytter 10 eksportbiler til Tyskland.
»Jeg synes, det er ærgerligt, for der er virkelig ikke noget at komme efter. Vi overholder skam loven, men det her skaber kun uro i firmaet – ikke mindst blandt vores chauffører, der er urolige over, hvad der kommer til at ske, hvis Færdselsstyrelsen vil inddrage vores tilladelser,« siger Klaus Fogtmann til Lastbil Magasinet.