Eksportchauffør Flemming Biirsdahl blev udsat for en »kriminel bedøvelse,« men der savnes stadig konkrete beviser for, hvilken type stof, der blev anvendt, og om der var tale om et gas-overfald.
Denne konklusion er Peter Jacobsen, overlæge ved Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital i København, nået frem til, efter undersøgelser af chaufføren, som stadig lider af alvorlig, kronisk hovedpine efter det overfald han blev udsat for i februar sidste år på rastepladsen Nogaredeo-Ovest i Italien.