Fortsat stigende lastbilsalg
Salget af tunge lastbiler fortsætter med at stige.
Salgstallene for marts måned er netop offentliggjort af De Danske Bilimportører, og de viser et totalsalg på 379 lastbiler over 15 ton. Det er en stigning på 14 i forhold til samme måned i 2003. Sammenlignet med februar i år er der tale om et mersalg på 123 biler.
Volvo holder spidsen
Volvo holder sig i spidsen med 133 solgte biler, mens Scania er tilbage på andenpladsen med et salg på 108 biler. MAN har solgt 54 tunge lastbiler, mens Mercedes på fjerdepladsen kan notere et marts-salg på 33 biler.
Herefter følger DAF med 30, Renault med 13 og Iveco med 8 solgte enheder.