23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Flyttemand smidt ud af vognmandsforening

Sagen om eksklusionen af Jens Benny Sørensen, Dansk Flytteservice ApS, Brøndby Strand, er nu slut, oplyser DTL.

Ifølge DTL har en voldgiftskendelse stadfæstet den beslutning om eksklusion af vognmandsforeningen, som DTLs bestyrelsen traf tilbage i juni 2002.

Voldgiftsretten finder det godtgjort, at Jens Benny Sørensen ikke udførte transportarbejde på en forsvarlig måde og i overensstemmelse med god forretningsskik, og at der var handlet i strid med de etiske normer, som gælder for medlemmer af DTL.

Truede med tilbageholdelse

Voldgiftsretten fandt det godtgjort, at Jens Benny Sørensen ved første kontakt med kunderne gav dem indtryk af, at transportopgaven kunne udføres til en væsentlig lavere pris, end den pris, der blev opkrævet. Hvis den nye pris ikke blev betalt, truede Jens Benny Sørensen med at tilbageholde godset.

Voldgiftsretten finder også, at overtrædelsen af de etiske normer har været så grove, at der har været grundlag for eksklusion. Voldgiftsretten fastslår endeligt, at en eksklusion ikke udelukker Jens Benny Sørensen fra at drive erhverv.

Det fremgår af kendelsen, at parterne deler omkostningerne til voldgiftsdommeren. Jens Benny Sørensen skal derudover betale DTL 9.000 kr. i sagsomkostninger.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078