Ifølge ansættelses-kontrakten er chaufførerne hos vognmandsfirmaet H. Christensen & Co. ApS, Nr. Aaby lovet del i et eventuelt overskud som supplement til den faste brutto-månedsløn på omkring 20.000 kr. Det er formuleret således:
”Der udbetales overskudsdeling, efter at årsregnskabet er godkendt på generalforsamlingen. Det er en betingelse for at få overskudsdeling, at medarbejderen har været ansat i mindst ni mdr. i det regnskabsår, der ligger til grund for beregningen af overskudsdelingen, samt at medarbejderen er ansat på udbetalingstidspunktet, som senest vil ske ultimo oktober i det efterfølgende regnskabsår. Overskudsdeling udbetales første gang på grundlag af årsregnskabet for 2002/2003.”