Da vi forleden omtalte regnskabet for Scan-Køl Spedition ApS i Ejstrupholm skrev vi, at det var svært at se, hvordan årets resultat på 420.794 kroner er fremkommet, idet såvel resultatopgørelse som balance manglede.
Det har firmaets revisor Peter Holt nu rådet bod på, idet han har skaffet os de manglende sider i regnskabet. Her kan man læse, at Scan-Køl Spedition ApS i perioden 1.juli 2001-30.6.2002 havde en bruttofortjeneste på 1.613.931 kr. mod 286.574 i fjor. Personaleomkostninger udgør 283.000, afskrivninger 380.000 og finansieringsudgifter 338.000.