De forhenværende vognmand Kurt og Kim Sørensen, Struer blev i slutningen af januar dømt ved Byretten i Holstebro for momsunddragelse i forbindelse med driften af tre vognmandsfirmaer i Kliplev, hvor der kun var tilladelser i det ene firma, selv om der var biler indregistreret i alle tre firmaer.
Kurt Sørensen blev ved Byretten idømt seks måneders fængsel og en tillægsbøde på 925.000 kroner, mens sønnen Kim fik tre måneders fængsel og en bøde på 625.000 kroner. Dommen blev anket til Landsretten, og det var her, den blev afgjort i går.