23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Så kører busserne igen

Arriva Danmarks øverste chef mødes i aften med chaufførernes talsmænd.

Så blev busserne atter startet hos Arriva i Vestjylland. Efter at chaufførerne i går morges klokken 5 havde besluttet at fortsætte strejken, fik de i løbet af formiddagen besked på, at Arriva Danmarks øverste chef Johnny Hansen ville mødes med dem. Derefter kørte chaufførerne ud klokken 10, og de kører også i dag.

»Nu må vi se, hvad der kommer ud af mødet, men vi har ikke aftalt at mødes i morgen tidlig, så nu kører vi,« siger tillidsmand Søren Vandborg, hvis forflyttelse fra chaufførsædet til pladsmand i Ringkøbing er et af de punkter, chaufførerne er utilfredse med. Det andet afgørende punkt for chaufførerne er at få driftschef John Simonsen fjernet.

Sagen om tillidsmandens forflytning kører nu i det fagretlige system.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|instance-web02