Modsat sin gassede kollega, Ole Bisgaard, har Robin Daupzenberg ikke anmeldt sit overfald på rasteplads Bockenem, Tyskland, som en arbejdsskade til fagforeningen.
”Hvad skulle det nytte. Der er alligevel ikke nogen, der gider gøre noget, og det er ikke første gang, jeg har været udsat for overfald. Det er sket et par gange tidligere. Blandt andet en gang i Italien, hvor tyvene også ville rende med min trailer. Jeg forhindrede det ved at køre,” fortæller Robin Daupzenberg.