I går kostede det de strejkende chauffører i Herning 35 kroner i timen at holde stille.
Bliver de i garagen i dag, er prisen for den ulovlige arbejdsnedlæggelse sat op til 65 kroner pr. time i bod.
Chaufførerne mødes her til morgen for at tage stilling til, hvad de vil.
”Som det ser ud nu, får vi et møde med Arriva på mandag. Selskabet har dog stillet den betingelse, at chaufførerne går i arbejde torsdag,” fortalte faglig sekretær Vagn Olesen, Chaufførernes Fagforening Herning, i går.