Fra 1. oktober bliver det svært at finde en gangbar undskyldning for at samarbejde med ulovlige vognmænd, der ikke har tilladelserne i orden.
Det påpeger fuldmægtig i Færdselsstyrelsen, Suzan Pødenphant.
Fra den dato kan alle nemlig gå ind på styrelsens hjemmeside og tjekke, hvilke vognmænd der er på den rigtige side af godskørselslovens bogstav, inden man giver sig i kast med et samarbejde.