23948sdkhjf

Styrelsen siger ét - vognmanden noget andet

Lars Kjeldsen har et personligt ejet firma med seks biler, men uden tilladelser. Færdselsstyrelsen har aldrig hørt om firmaet. Vognmanden figurerer til gengæld med tilladelser i to andre selskaber. Navnet stemmer så ikke i det ene. Vognmanden mener, det er Styrelsen, der er galt afmarcheret.

Der er ét eller andet, der ikke stemmer, når oplysningerne fra Færdselsstyrelsen holdes op mod vognmand Lars Kjeldsens forklaring.

Enkeltmandsvirksomheden Holm & Kjeldsen Transport Brønderslevvej, Frederikshavn, stiftet 1998 med CVR. nummer 21025801 har seks biler indregistreret.

”Det firma kender vi ikke, og det har ingen tilladelser,” siger overassistent Vibeke Siig, Færdselsstyrelsen. Det betyder, at ovennævnte CVR. nummer overhovedet ikke figurerer i styrelsens register, og ordførende direktør Michael Svane, DTL, giver på vej på ferie forholdet disse ord med på vejen:

”Det lyder meget underligt, og det er i strid med godskørselsloven at have biler i et firma og så køre på et andet firmas tilladelser.”

Samme CVR. nummer

På Erhvervs- og Selskabsstyrelsens online system står selskabet K-Finans ApS med CVR. nummer 12853300.

Det er i dette selskab Lars Kjeldsens mor Lene Olstad Kjeldsen og Leif Kousholt deler pladsen for bordenden.

Vibeke Siig kan så fastslå, at Færdselsstyrelsen kender CVR. nummeret, men ikke navnet. I styrelsen står CVR. nummer 12853300 ikke som K-Finans ApS, men alene som personen Lars Kjeldsen med syv tilladelser.

”Ved ændringer i firmaer har folk pligt til at anmelde det til os,” siger overassistenten. Hun vil nu kigge på sagen.

Tredje selskab

K-Finans har to køretøjer indregistreret, hvor det sidste Kjeldsen selskab står som bruger. Det drejer sig om Fr. Jensens Eftf. Exportkørsel ApS.

Fr. Jensens Eftf. har ti biler indregistreret og otte tilladelser udstedt til Lars Kjeldsen. Han mener, at det er en fejl hos Færdselsstyrelsen, at der ikke er registreret tilladelser hos CVR. nummer 21025801 alias Holm & Kjeldsen Transport.

Lars Kjeldsen påpeger, at de tilladelser, der ifølge Vibeke Siig er i K-Finans, rettelig er dem, som han har i ovennævnte Holm & Kjeldsen.

Pensionsopsparing

I første omgang afviser han også, at der er to køretøjer i K-Finans, men siger så:

”Firmaet lejer biler ud. Vi fik en ny i efteråret, og den gamle er ikke solgt endnu. Når den bliver det, er det en slags pensionsopsparing.”

Han påpeger samtidig, at to af de registrerede køretøjer hos Fr. Jensens Eftf. er personbiler. Udover ovennævnte tilladelser stod Lars Kjeldsen ifølge Vibeke Siig i en kort periode også som ansvarlig leder og bestyrelsesmedlem i selskabet ST Transporter ApS, Jerup. I dag er det Stan Michael Størup, som er adm. direktør og ansvarlig for tilladelserne i ST.

Både Fr. Jensens Eftf. og Holm & Kjeldsen Transport er at finde i DTL´s medlemsregister. Vi vil derfor bede om DTL-formandens kommentar til tingene i dag.

Læs dagens anden artikel om emnet: ”Lars Kjeldsen afviser beskyldninger.”

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078