23948sdkhjf

DTL bakker op om forbud mod kængurugitre

Foreningens direktør lover dog at tage sagen op med myndighederne, hvis forbudet giver problemr for medlemmerne.

Vognmændenes organisation DTL bakker op om det forbud mod kængurugitre og lavtsiddende lygtebøjler på lastbiler, der træder i kraft 1. april i år.

Som omtalt på hjemmesiden i går bliver forbudet indskrevet i Detailforskrifter for køretøjer 2002. Forbudet gælder for alle biler, herunder lastbiler, der registreres, godkendes eller tages i brug første gang den 1. april 2002 elle senere.

Ingen betænkeligheder

DTL var blandt de organisationer, som Færdselsstyrelsen undervejs gav mulighed for at kommentere planerne om et forbud mod kængurugitre. DTL havde imidlertid ingen kommentarer, og det var medvirkende til, at forbudet også kommer til at omfatte lastbiler.

Færdselsstyrelsen gør i sit høringsnotat opmærksom på, at EU er på vej med et forbud mod frontgitre på biler op til enten 2500 kg eller 3500 kg, men ikke for lastbiler. Derfor har Færdselsstyrelsen overvejet, om et dansk forbud også skulle omfatte lastbiler, og Styrelsen skriver bl.a. i høringsnotatet: “I denne forbindelse skal det bemærkes, at lastbilvognmændenes organisation, DTL, i deres høringssvar ikke udtrykte betænkeligheder ved et forbud.”

Svært at skelne

br/>

DTL’s ordførende direktør Michael Svane siger til Lastbil Magasinet, at organisationen støtter et forbud ud fra trafiksikkerhedsmæssige årsager:

»Vi har gjort os forskellige overvejelser for og imod, og ud fra en samlet vurdering skønnet, at der ikke er grund til at gå imod et forbud.«

Vognmænd, der kører i de nordligste områder i Norge og Sverige, siger til Lastbil Magasinet, at de har brug for frontgitrene. Gør det ikke indtryk?

»Vi har selvfølgelig kigget på, hvor bilerne kører hen. Men det er svært at lave en ordning, hvor biler, der kører til Norge og Sverige, må køre gitre, mens andre ikke må. Derfor har vi ment, det var bedre med et rent forbud,« siger Michael Svane.

Ifølge direktøren har DTL ikke modtaget reaktioner fra medlemmerne i anledning af det planlagte forbud.

»Men det er klart, at hvis forbudet giver problemer for medlemmerne, så vil vi tage det op med myndighederne,« siger Michael Svane.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063