23948sdkhjf

EURO-TRANS' forklaring stemmer ikke

I sidste uge var der retsmøde i Holbæk, hvor vognmand Sten Sørensen, EURO-TRANS afgav forklaring. Imidlertid er der flere ting, som ikke stemmer i Sten Sørensens fremstilling af sagen.

Sten Sørensen og Søren Bruhn står – eller stod - som ejere af EURO-TRANS I/S, Holbæk. Sidstnævnte er svoger til Sten Sørensen.

Det var Sten Sørensen, der forleden mødte frem i Retten i Holbæk sammen med sin advokat Henrik Kleis, Århus.

Lastbil Magasinet kan først få en dombogsudskrift, når der er afsagt dom, men ifølge næstformand Freddy Knudsen, Chaufførernes Fagforening, Aabenraa, som var til stede i Retten, forklarede Sten Sørensen, at EURO-TRANS I/S er ophørt, at der ikke er biler i I/S´et mere, samt at alle fem tilladelser nu er returneret.

Han forklarede også, at det var gennem EURO-TRANS I/S, at hans første gang stiftede bekendtskab med vognmandsbranchen.

Vil ikke kommentere

Det er fagforeningen i Sønderjylland, der på vegne af et tysk medlem har anlagt sagen. Han blev ifølge en noget aparte kontrakt ansat i efteråret 1999.

Sten Sørensen vil ikke kommentere på retsmødet. Han henviser til sin advokat Henrik Kleis. Advokaten har bekræftet sin klients forklaring under retsmødet.

Efter sidste retsmøde kort før jul fortalte Sten Sørensen desuden til Lastbil Magasinet, at selskabet EURO-TRANS I/S stod foran lukning, at tre af de fem tilladelser var returneret til Færdselsstyrelsen, og at der kun var én bil tilbage.

Lukket maj 2001

Hos Told og Skat kan man ikke helt få tingene til at stemme.

En forespørgsel på CVR-nummeret hos EURO-TRANS I/S viser nemlig, at selskabet ikke - som oplyst i Retten i sidste uge - lige er afmeldt hos myndigheden. Det skete ifølge Told og Skat 1. maj 2001.

At køretøjerne er afmeldt stemmer heller ikke helt overens med de faktiske forhold. Hos Centralregistret for Motorkøretøjer var der forleden tilmeldt fire biler. Indtil kort før jul var der fem, men det ene køretøj blev så omregistreret til vognmand Stig Eg Jensen Transport ApS, Holbæk. Ifølge kilde kører han for Fragtbørsen, Holbæk.

Uden erfaring

Sten Sørensen forklarede i Retten, at hans debut i vognmandsbranchen var via EURO-TRANS I/S, og til Lastbil Magasinet sagde han kort før jul, at der aldrig blev indregistreret køretøjer i hans tidligere selskab EURO-TRANS ApS, der var dog ifølge Færdselsstyrelsen tilladelser, som blev returneret.

Det kan så konstateres, at Sten Sørensen har haft en enkeltmandsejet forretning – også ved navn EURO-TRANS, som er opløst.

Nu vil ejeren så ikke kommentere på tingene, så p.t. er det ikke muligt at konstatere, om der var biler indregistreret.

Endelig har Sten Sørensen haft endnu et opløst firma ved navn Rejsetelefonen, som også var enkeltmandsejet. Sten Sørensen styrer i dag Fragtbørsen A/S, Holbæk, og via Holdingselskabet Sten Sørensen af 06.09.2000 ApS er der skudt 500.000 kroner i selskabet.

Lastbil Magasinet vender tilbage senere med dommen, der forventes at falde i løbet af de kommende uger.

Læs også: ”En besynderlig ansættelseskontrakt.”

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062