23948sdkhjf

Fagforening advarer mod kapitalindskud

En rigtig dårlig ide. Sådan betegner faglig sekretær Ole Thorup den virksomheds-konstellation, hvor der ifølge forlydender skal oprettes et firma i Ejstrupholm med 13 chauffører som indskydere af kapital.

"Hvis de 13 chauffører går med og hver indskyder 25.000 kroner, så skal de være klar over, at de ikke får en øre fra Lønmodtagernes Garantifond (LG), hvis selskabet går konkurs, og de 25.000 kroner er også tabt."

Sådan lyder advarslen fra faglig sekretær Ole Thorup, Chaufførernes Fagforening, Århus, til den artikel forleden, hvor en tidligere Drejergård chauffør fortalte til Lastbil Magasinets hjemmeside, at han blev tilbudt at komme med i et selskab, hvor brødrene Kim og Per Holst samt den tidligere Scan-Køl direktør Jørgen Østergaard Nielsen, Ejstrupholm, hver skulle indskyde 100.000 kroner, mens 13 chauffører hver skulle skippe 25.000 kroner til selskabeligheden.

Fik ikke en nikkel

Ole Thorup kan fortælle, at fagforeningen for et par år siden kørte en sag, hvor et af deres medlemmer var involveret i et lignende sammenrend af kapitalindskydere. Selskabet gik konkurs med et brag.

"Vi tabte sagen, og udover at medlemmet mistede sit indskud på 100.000 kroner, så afviste LG at betale ham de seks ugers løn, som medlemmet havde til gode, fordi han var medejer. LG påpegede, at chaufførens indskud udgjorde en væsentlig del af virksomhedens kapital," forklarer den faglige sekretær.

Han vil ikke afvise, at Lønmodtagernes Garantifond vil betale i enkelte tilfælde, hvor for eksempel egenkapitalen er på fem millioner kroner, og chaufførernes andel kun udgør en meget lille del.

"Men når deres indskud er så stort som tilfældet fra Ejstrupholm, så har de medbestemmelse i firmaet, og så er de afskåret fra at få penge fra LG ved en konkurs," pointerer Ole Thorup.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062