23948sdkhjf

Sådan fik Drejergård tilladelser

Drejergård Transports 32 køretilladelser blev udstedt i flere omgange. Johnny Jørgensens lejede biler fra Ejstrupholm, hvor der ikke er tilladelser, er oprindeligt leaset af Linda Margrethe Nielsen.

Drejergård Transport, Horsens, har 32 tilladelser.

De første blev udstedt 10. måned 2000. De følgende fulgte efter i marts, maj og oktober 2001.

”Vi har udstedt tilladelser til Drejergård på grundlag af en revisorerklæring, der dokumenterer, at der er dækning for kapitalkravet,” fortæller fuldmægtig i Færdselsstyrelsen Liselotte Jul Andersen.

Tilsyneladende er alle bilerne nu ved at være hentet hjem fra Horsens af leasingselskaberne, men Drejergård kører ifølge en kilde videre i biler fra Ejstrupholm.

Ingen tilladelser tilstede

Liselotte Jul Andersen kan fortælle, at Scan-Køl Spedition ApS ikke har tilladelser, og at selskabet er ukendt i deres computere.

Fuldmægtigen fortæller også, at direktøren for speditionsfirmaet, Linda Margrethe Nielsen ikke har nogen personlige tilladelser.

Scan-Køls revisor Peder Holt, Brande bekræfter, at der ikke findes tillader i Ejstrupholm, men at Linda Margrethe Nielsen har leaset – som han husker det, tre køretøjer, der er videreudlejet til Drejergård med ejerens billigelse. Det forhold finder revisoren helt legalt.

Det kan så diskuteres, når det nu er en realitet, at Drejergård lever på lånt tid og kreditorernes velvilje. Herunder Told & Skat, leasingselskaber, tidligere ansatte, og hvem Johnny Jørgensen ellers skylder store summer efter et års tid i vognmandsbranchen.

Trækkes der først i konkurssnoren, skal tilladelserne nemlig tilbage til styrelsen i løbet af 14 dage.

Fortsættelse følger i morgen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078