23948sdkhjf

Regnskabets time er kommet til Fyn

Et års tid fik La Cima ApS på hjul, så kom konkursen. Dog havde personkredsen bag firmaet og andre tilknyttede firmaer, gang i lyssky aktiviteter inden krakket. Seks personer sidder nu på anklagebænken ved Retten i Odense tiltalt for millionsvindel. Firmaet med det italiensk klingende navn var også dårligt på vejen, inden Lastbil Magasinet fik meldinger om uregelmæssigheder.

Der er ikke mange aktiviteter i årsregnskaberne 1998/99 for La Cima ApS, Nattergalevej 14, Langeskov. Men i 2000 kom der gang i hjulene.

En snes biler blev leaset hos MB Finans hen på foråret, mens lærkerne hang højt på himlen og slog deres triller. Omtrent samtidig med at lærkerne gjorde sig rejseklare til at stikke sydpå, indløb de første meldinger til Lastbil Magasinet fra utilfredse chauffør, der havde forladt eventyret i Langeskov.

Nu stod de med krav mod firmaet i variabel størrelse for manglende løn, telefonpenge, andre udlæg, feriepenge og så videre.

Det blev Chaufførernes Fagforening i Horsens, der til sidst fik nok af foretagendet og på vegne af et medlem indgav konkursbegæring mod La Cima i juli 2001. Faglig sekretær Hans Rasmussen fortæller, at deres medlems krav er på 60.000 kroner.

Blandet klientel

Antallet af henvendelser fra chauffører til Lastbil Magasinet tog til, efterhånden som år 2000 svandt, men samtidig med at de tidligere ansatte gerne ville sparke ledelsen hos La Cima økonomisk over benet, havde de et problem: Ikke én eneste, hvad enten chaufføren var organiseret i SiD eller ej, ville stå frem ved navn.

Der blev talt om rockertyper med truende adfærd og trafik på Nattergalevej af folk med rygmærker. Det var kort sagt personager, som chaufførerne ikke ønskede at invitere hjem til søndagskaffen sammen med familien – eller for den sags skyld havde lyst til at møde ved nattetide.

Fokus på kredsen

Undervejs viste det sig, at myndighederne var mindst lige så interesseret i foretagendet i Langeskov samt det personligt drevne selskab Gorba Spedition, Odense, All-Round Trading ApS, Lembckesvej, Haderslev (tvangsopløst, red.), og BNK Transport ApS, Vejle (under konkurs, red.).

De seks personer, som nu sidder over for dommeren i Odense, har alle tilknytning til ovennævnte firmaer, og tre af dem er tidligere straffet. Der er ifølge retssekretær Britta Person fra Retten i Odense afsat tid til 25 retsmøder med procedure sidst i april.

Læs også artiklen: ”Det kneb med den fynske hukommelse”.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063