23948sdkhjf

MAN støtter sportstalent

MAN indgår sponsoraftale med årets modtager af ”Den Gyldne Golfbold”, Mads Vibe-Hastrup.

MAN har indtil videre tegnet en 2-årig kontrakt med Mads Vibe-Hastrup gældende fra 1. januar 2002. Aftalen indebærer bl.a., at den unge golfspiller bærer MAN-logoet på venstre bryst, samt deltager i MAN’s golfturnering for kunder - "MAN Golf Masters" – som i år 2002 bliver udvidet til at være en international turnering for MAN kunder i hele verden.

"Mads er en enestående sportsmand med en fantastisk vindermentalitet, og hos MAN er vi meget stolte over at være med til at støtte Mads i hans videre karriere," udtaler direktør Lasse Fredskov fra MAN Last og Bus.

Mads Vibe-Hastrup har i år 2001 formået at kvalificere sig til Europa Tour’en, selvom sæsonmålet for 2001 var at kvalificere til Challenge Tour’en, som rangerer under Europa Tour’en.

MAN har tidligere støttet tennisspilleren Kristian Pless på hans vej fra talent til etableret stjerne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094