»Det her har karakter af bondefangeri, og sådan noget bør frem, så vognmænd ikke lokkes til at købe bil på forudsætninger, der ender med, at de står med skattesager senere.«

Sådan siger revisor Erik Høegh, KPMG Revision i Sønderborg, som kommentar til de oplysninger, beskrevet i artiklen på Lastbil Magasinets hjemmeside 14. november. Revisionsfirmaet har flere klienter, som deltog i Volvos arrangementer.

Tre ture i Volvo regi er det blevet til. Den første i 1996 gik til Brasilien. På anden tur i 1998 var målet Australien, og i år sendte Volvo deltagerne til Sydafrika.

Hos mange skatteforvaltninger landet over lægges den andel, som Volvo har betalt for hver rejsedeltager, oven i vognmandens indtægt til beskatning.

Det sker med den begrundelse, »at myndighederne finder, at turenes oplevelsesmæssige element var så stort, at rejserne træder i stedet for en ferierejse betalt af modtagerne selv.«

Andet program

»Volvo vidste både i 1998 og i år, at der var skattesager under opsejling fra turen i 1996. Alligevel arrangerer de en lignende tur igen i år. Hvis vognmændene skulle undgå problemer, skulle der have været lagt et helt andet program. Turene var nemlig mere turistprægede, end de var erhvervsprægede,« mener Erik Høegh.

Efter hans mening skulle det have været lige omvendt. Der skulle have været indlagt mange flere virksomhedsbesøg hos transport- og logistikfirmaer samt hos bilfabrikker.

Erik Høegh erkender, at studieturene måske var blevet knap så sjove, men så var vognmændene højst sandsynligt sluppet for problemer.

Forpligtet i tre år

Hos Volvo Danmark mener man til gengæld, at hovedvægten var lagt på det erhvervsmæssige. Måske ikke så meget under selve rejserne:

»Men deltagerne var forpligtet til - på baggrund af turen - at deltage i en test af deres lastbil i en tre-årig periode. Det er på den baggrund, vi gav dem gaven, og det er også grunden til, at vi synes, det er en erhvervsrejse,« siger informationschefen hos Volvo, Niels Jørgen Jensen.

I aftalen om testforløbet, som Volvo gennem deres forhandlere indgik med rejsedeltagerne forud for Australiensrejsen i 1998, står der: »Forløbet omhandler registrering og indsendelse af reparations- og vedligeholdelsesomkostninger for pågældende fabriksny Volvo lastvogn i en periode på tre år fra første indregistreringsdato.«

Bilkøb nødvendigt

»Betingelsen for, at vognmændene i sin tid fik en invitation til de fjerne rejsemål, var, at de inden for bestemte tidsrum skulle købe en fabriksny Volvo.«

Sådan skrev vi på Lastbil Magasinets hjemmeside i går, og det skal pointeres, at det ikke er en udtalelse, som stammer fra Volvo. Til gengæld er betingelserne beskrevet i »Projekt 2000 – Australien.« Materialet stammer fra skatteafdelingen i Give Kommune:

»Projekt 2000 var en kampagne, der indgik i lanceringen af en ny lastvognstype: FH- og FL 12 modeller. Projektets formål var dels at markedsføre den nye motortype over for kunderne, dels at gennemføre en test af brændstoføkonomien for den nye motor, henholdsvis de eksisterende EURO-1 motorer ved forskellig anvendelse.«

Det ene tager det andet med

Nu er det så en betingelse for at teste de nye motorer, at vognmanden også køber en fabriksny bil, og det står da også nævnt som et punkt under beskrivelsen af aftalen mellem forhandlerne og vognmanden om testforløbet:

»Vognmanden afgiver bestilling på en Volvo lastvogn med ny motor i ordreperioden 1. juni til 30. september 1997, der skulle være chassisleveret senest 1. marts 1998.«

Volvos krav om lastbilkøbet står igen nævnt i myndighedernes vurdering af rejsens skattepligtige værdi: »Gaven består i modtagelsen af en rabat i form af en frirejse som natural gave, der er betinget af køb af en fabriksny Volvo lastvogn og indsendelse af resultat af testforløb over en periode på tre år.«

Anden vurdering

PriceWaterhouseCoopers. Sådan hedder det revisionsselskab, som Volvo har haft til at kigge på tingene som følge af de mange skattesager mod deltagerne i studierejserne.

Ifølge Volvos økonomichef Niels Anderson er revisionsselskabet kommet frem til, at skattemyndighederne har lavet en fejl i forhold til gaverejsernes værdi, fordi man tog den samlede udgift til den enkelte tur og dividerede med antallet af deltagere. Det betyder, at vognmændene også har betalt de omkostninger, som Volvo har haft ved at arrangere turen.

Hvilket beløb skal beskattes?

Efter skattemyndighedernes ligelige fordeling af udgifterne kom hver Australiensrejse til at stå i godt 28.000 kroner. Herfra trak man så vognmandens egenbetaling på 4.800 kroner, så det endte med, at deltagerne blev beskattet af cirka 23.200 kroner.

Ifølge økonomichefen er det PriceWaterhauseCoopers vurdering, at Volvos egne udgifter pr. tur på små 5.000 kroner skal trækkes fra, inden vognmandens egenbetaling, så han ender med at blive beskattet af cirka 18.000 kroner i stedet.

»En del af deltagerne havde ægtefæller med på turen, og de betalte rejsens kostpris på cirka 23.000 kroner. Derfor er det også den pris, der skal bruges til beregningerne og ikke de 28.000 kroner,« mener Niels Anderson.

Han mener også, at man kan anlægge den vurdering, som var beskrevet på Lastbil Magasinets hjemmeside i går. Nemlig at det kun er 50 procent af rejsen, der beskattes. Det er ifølge revisor Jens Ebsen, Vejle den korrekte måde at tackle problemet på.

Efterlyser fælles fodslag

Både hos Volvo og hos de revisionsfirmaer, vi har snakket med, efterlyser man, at skatteforvaltningerne vil behandle sagerne ens. Det er nemlig erfaringen, at rejsedeltagere fra nogle kommuner ikke har hørt en lyd fra myndighederne efter studieturene.

Det betyder, at skatteafdelingerne fortolker reglerne forskelligt. Det finder både Volvos chefer og revisorerne uhensigtsmæssigt.

For tiden er der dog et par af rejsedeltagerne, der har deres sager til behandling i Landsskatteretten. Når retten har truffet sin afgørelse, vil det så til gengæld danne præcedens for, hvordan vognmænd i hele Danmark skal beskattes, hvis de tager med på lignende ture i fremtiden.