23948sdkhjf

Hustru kæmper med håbløs økonomi

Om et par dage er det 50 døgn siden, eksportchauffør Ib Hattesen forsvandt under en tur til Polen. Uvisheden om hans skæbne slider hårdt på hustruen Marianne Petersen, som samtidig kæmper med en håbløs økonomi.

»Jeg må indrømme, at det går skidt. Så snart jeg står op, tuder jeg. Min søn på 12 år kan ikke lide, når jeg er ked af det. Men uvisheden går mig på. Jeg vil gerne snart have besked om, hvad der er sket, hvad enten meldingen går på det ene eller det andet,« siger Marianne Petersen.

Trods uvisheden var hun i starten i stand til at passe jobbet, men nu er reaktionen kommet, og det kniber med at komme af sted til Sorø, hvor hun er oldfrue på et hotel.

Heldigvis har hendes arbejdsgiver forståelse for hendes situation.

»Mine kolleger siger også, at på et eller andet tidspunkt skal det gå galt. Jeg har ellers klaret det fint til nu, men nu går det mig på,« siger Marianne Petersen.

Svær økonomisk situation

Sidste år solgte familien Hattesen deres store hus på landet ved Ringsted med tab, fordi Marianne Petersen ikke brød sig om at være der alene, når familiefaderen var hjemmefra det meste af tiden.

Salget betød, at bankgælden i dag er på 400.000 kroner inklusiv billånet på den fem år gamle familiebil, som Marianne Petersen er afhængig af for at passe sit arbejde.

Det store lån, som afdrages med 6500 kroner om måneden, og familiens øvrige udgifter til blandt andet forsikringer, lys og benzin har hun ingen mulighed for at udrede af sin løn.

Marianne Petersens nettoudbetaling er på knap 12.000 kroner om måneden. For at svare samtlige udgifter blev der indtil Ib Hattesens forsvinden indskudt 21.400 kroner pr. måned på budgetkontoen. De 7.000 kroner kom fra hustruens løn, mens Ib satte 7.200 kroner ind hver fjortende dag.

Skal betales tilbage

Familiens husleje er på 7.000 kroner. Heraf er de 2.000 kroner til varme. Sidste måned lånte Marianne Petersen til lejen hos Skælskør Kommune.

»I fredags fik jeg brev om, at lånet skulle være indbetalt inden otte dage, men nu har jeg snakket med min sagsbehandler. Hun sagde så, at det skulle jeg ikke tage stilling til nu og udskød betalingstidspunktet til 1. december. I mellemtiden skal jeg hen til hende, så vi kan lave et nyt budget,« fortæller Marianne Petersen.

Forhøjet børnetilskud

Kommunen har i øvrigt bevilget forhøjet børnetilskud til Marianne Petersen. Det betyder, at hun får ekstra 2000 kroner udbetalt hver tredje måned.

Om hun kan få boligtilskud, ved hun endnu ikke. Lejligheden er på 150 kvadratmeter, så måske skønner kommunen, at den er for stor til hende og det hjemmeboende barn, men det skal undersøges nærmere.

Endelig kan Marianne Petersen søge amtet om børnebidrag, fordi faderen ikke er til stede. Det vil forøge indtægten med cirka 800 kroner om måneden. »Men det beløb skal betales tilbage, når Ib kommer hjem,« siger Marianne Petersen.

Kreditorerne står i kø

Den manglende indbetaling på 14.400 kroner på budgetkontoen om måneden får ifølge Marianne Petersen på det nærmeste kreditorerne til at stå i kø.

»Når jeg så forklarer dem situationen og fortæller dem, at jeg kun kan klare at indbetale et mindre beløb, kigger de på mig. Det er som om, de slet ikke ved, hvad de skal sige, når de hører om Ibs skæbne,« siger hustruen.

Hun ville gerne, at hun var i stand til at svare enhver sit, men som hun siger, så er hun og sønnen også nødt til at skulle have lidt penge at leve for.

Vil se penge hver måned

Familien Hattesen er kunder i Unibank, Ringsted. Her er velviljen ikke specielt stor.

»Jeg forklarede banken min situation, og at jeg ikke kunne betale pengene til lånet, og om jeg eventuelt i en periode kunne stoppe indbetalingen. Det var ikke muligt. Allerhelst ville Unibank have alle 6500 kroner hver måned, men til sidst gik de med til at sætte betalingen ned til 1000 kroner med den begrundelse, at når jeg betalte af på de andre udgifter, så ville banken også have penge,« forklarer Marianne Petersen.

Til gengæld for den gestus overlod Unibank det så til Marianne Petersen selv at betale de ting, som banken normalt ordnede via budgetkontoen.

»Vores bankrådgiver kunne godt se, at der ikke var penge til overs til ret meget, så han mente, det var bedre, at jeg selv styrede økonomien, så kunne jeg se, hvad der er råd til at betale,« fortæller hun.

Ros til politiet

Marianne Petersen roser politiet i Poznan for den store indsats, de gør for at finde hendes mand, og hun har også ros til det danske politi i Rødovre, som hun har været i kontakt med flere gange.

Det er afdelingen der, som leder den danske del af efterforskningen, og ifølge papirer, som Marianne Petersen har set på stationen, sendte Rødovre Politi allerede få dage efter Ib Hattesens forsvinden blandt andet et fuldt signalement og et foto af hendes mand til Interpol i Warszawa.

Derfor undrede det også Marianne Petersen - under hendes tur til Polen sammen med Lastbil Magasinets udsendte medarbejder Per Fischer - at politiet i Poznan ikke havde modtaget anden beskrivelse af hendes mand end Ib Hattesens vægt og højde samt foto.

»Jeg er sikker på, at det er dem i Warszawa, som ikke har sendt tingene videre. Jeg har nemlig set en fax hos Rødovre Politi, som beviser, at de har gjort, hvad de skulle,« siger Marianne Petersen.

Fik yderligere materiale

Så sent som i fredags var Marianne Petersen igen hos politiet i Rødovre.

»De bad mig om at komme med Ibs fingeraftryk og noget hår. Så jeg afleverede hans toilettaske, som var i lastbilen, og en børste, hvor der sad nogle hår og skæg,« fortæller hun.

Materialet skal sendes videre til Poznan.

Hjælper efter bedste evne

»Det faldt mig lidt for brystet, da jeg i dagspressen kunne se, at vi blev beskyldt for ikke at foretage os noget. Vi har gjort, hvad vi kunne, og hvad vi blev bedt om af det polske politi, som leder efterforskningen. Der er selvfølgelig ting, som jeg ikke kan svare på, men vi efterforsker selv på alle de leder, som vi har mulighed for,« siger vicepolitikommissær Per Starup, Rødovre Politi.

Skal der eventuel laves en DNA analyse af Ib Hattesen, er det tilstrækkeligt med et enkelt hår.

Per Starup mener, at politiet i Poznan skal bruge fingeraftrykkene og Ib Hattesens hår for nærmere at undersøge spor, efterladt i Ib Hattesens bil.

»Jeg vil nu mene, at politiet først kan gøre brug af fingeraftryk og hår, når de har en person til stede i en eller anden tilstand, men det kan da godt ske, at det polske politi kan bruge tingene til noget i en helt anden sammenhæng,« siger Per Starup.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094