23948sdkhjf
Del siden
Job

Salgschef til Stuttcars – mulighed for at blive medejer

Er du vild med biler og brænder for salg?

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Midtjylland

Stuttcars søger en ambitiøs og resultatorienteret salgschef, der kan drive og videreudvikle vores salgsaktiviteter med passion, struktur og et stærkt fokus på kundetilfredshed. Elsker du biler – særligt dem med Porsche-logoet – og har du samtidig solid erfaring med salg og ledelse? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hvem er vi?
Stuttcars.dk er en passioneret bilvirksomhed med speciale i Porsche og andre high-end biler. Vi formidler, sælger og importerer biler for kunder, der sætter pris på kvalitet, ekspertise og god service. Vi tror på, vi kan udvikle vores forretning, og vi har brug for en stærk profil til at tage styring på salget og styrke vores tilstedeværelse i markedet.

Dine opgaver:
Du får en bred rolle med både strategisk og operationelt ansvar:

Salg og kundepleje

  • Drive salget og sikre høj kundetilfredshed
  • Rådgivning og formidling af eksklusive biler
  • Opbygge og vedligeholde stærke kundeforhold
  • Gennemførelse og opfølgning på salgsstrategi, mål og budgetter
  • Rapportere og analysere salgsresultater og indtjening
  • Lede og udvikle salgsteamet

Indkøb

  • Opsøge og indkøbe attraktive biler til lager og efter specifikke kundeønsker
  • Vurdere biler ift. stand, pris og videresalgspotentiale
  • Forhandle køb og indgå handler

Marketing og SoMe

  • Varetage virksomhedens markedsføringsaktiviteter
  • Drive vores online tilstedeværelse på sociale medier
  • Ansvarlig for opslag, kampagner og indhold, der skaber engagement og tiltrækker kunder
  • Bidrage til branding og styrke kendskabet til Stuttcars

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring fra bilbranchen, og forstår alle aspekter af det at drive bilhandel
  • Kan dokumentere resultater med strategisk og operationelt salg
  • Har stærke kommunikationsevner
  • Har erfaring med online markedsføring og SoMe-platforme
  • Har indgående erfaring med leasing- og afgiftsberegninger
  • Har flair for forhandling og er kundeorienteret til fingerspidserne
  • Er bilentusiast – måske endda med særlig interesse for Porsche
  • Har stærke kommunikationsevner og formår at motivere gennem dialog inddragelse
  • Er proaktiv, beslutningsdygtig og har evnen til at bevare overblikket, også når tempoet er højt
  • Arbejder struktureret og trives med både tal og mennesker

Vi tilbyder:

  • En nøgleposition i en virksomhed med stort vækstpotentiale
  • En passioneret og uformel kultur med højt til loftet
  • Mulighed for at arbejde med nogle af verdens mest ikoniske biler
  • Løn og bonusordning efter kvalifikationer
  • Stor indflydelse på din hverdag og virksomhedens retning
  • Mulighed for på sigt at blive medejer af virksomheden, når du har vist resultaterne

Træd speederen i bund!

Stuttcars
Taksvej 1,
8462 Harlev J.
Midtjylland
Danmark

Sådan ansøger du

Vi ansætter, når vi har den rigtige kandidat. Så send din ansøgning og CV til Søren Bunk på sbu@stuttcars.dk hurtigst muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Søren på 24222050.

​Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen som ny salgschef hos Stuttcars.
 
 

Søg job

Send til en kollega

0.042