23948sdkhjf

Antallet af elever rekordhøjt

Af Jesper B. Nielsen

Mens 2022 på flere måder blev et år med modvind for transportbranchen med inflation og forsyningskrise, var der omvendt kraftig rygvind, når det kom til at finde nye hænder til branchen. I hvert fald blev der sidste år indgået et rekordhøjt antal lærepladsaftaler for vejgodstransportlærlinge ifølge tal fra Undervisningsministeriet.

I alt blev der givet hånd på 948 nye lærepladsaftaler - en stigning på 141 fra 2021. Og hele 247 flere end i 2018.


- Flere lærlinge er et tema, som vi sammen med blandt andre 3F Transport og Transportens Udviklingsfond (TU) har arbejdet med gennem flere år, siger branchedirektør i ATL, Lars William Wesch.

- Så det er en rigtig god nyhed, at den positive udvikling i antallet af lærlinge ser ud til at fortsætte opad; men æren for det her tilfalder jo de mange transportvirksomheder, der vælger at påtage sig et samfundsansvar og er med til at sikre, at vi også i fremtiden er hænder nok i vores branche, siger han.

Lærlinge bliver i virksomheden
Renovationsvirksomheden Urbaser A/S, der er en af ATL’s medlemsvirksomheder, har valgt at satse på lærlinge som led i deres rekrutteringsstrategi.

- Vores lærlinge skaber rigtig meget værdi for os. De fleste vælger heldigvis at fortsætte i virksomheden, når de afslutter deres uddannelse, siger Urbasers HR-chef, Kasper Carstensen, der for tiden har 20 lærlinge gående.

- Overordnet set er vi glade for at have faguddannede medarbejdere, og det får vi blandt andet ved at tage lærlinge ind. Samtidig ser vi det også som noget helt naturligt at påtage os et samfundsansvar, der sikrer næste generation i branchen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078