23948sdkhjf

Nu kommer der ny asfalt på de sidste syv kilometer af Vestfynske Motorvej

Fra denne uge og frem til midten af juli bliver der udført profilopretning af kørebanen og udlagt nyt slidlag på Vestfynske Motorvej fra umiddelbart øst for rampeanlæg 55 Aarup til rampeanlæg 56 Ejby. Når dette arbejde er udført, er Vejdirektoratet færdig med udbygningen af Fynske Motorvej, som gik i gang tilbage i 2019.

De kommende måneder vil lastbiler med asfalt køre i pendulfart til Fynske Motorvej og asfaltmaskinerne vil dampe derudaf for at få færdiggjort de sidste syv kilometer af udbygningen af Fynske Motorvej.

- Når dette asfaltarbejde er udført, når vi en stor milepæl, for så er vi helt færdige med sideudvidelsen af Fynske Motorvej med tre spor i hver retning hen over Vestfyn, og det med kørekomforten helt i top, siger projektchef Robin Højen Madsen.

Det nye slidlag bliver en klimavenlig asfalttype, som delvist består af genbrugsasfalt. Den egenskab, der gør asfalttypen klimavenlig, er, at friktionen mellem dæk og vej er reduceret sammenlignet med en traditionel asfalttype, hvilket giver en brændstofbesparelse for trafikanterne. Friktionen er lavere, uden at vejgrebet mindskes.

- Når asfaltarbejdet er gennemført i juli, er vi færdige med udbygning af Fynske Motorvej på vejarealet, men vi bliver i området, da vi blandt andet skal have sat støjskærme og vildthegn op udenfor motorvejen, siger Robin Højen Madsen.

Asfaltarbejdet bliver primært udført i dagtimerne, og kun få opgaver bliver udført som natarbejde, herunder asfaltarbejder på ramperne ved rampeanlæg 55 Aarup og visse slidlagsarbejder øst for rampeanlæg 55 Aarup.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078