23948sdkhjf

Direktør efter km-møde i aftes: Alle parter forsøger at finde hinanden

Branchen havde tirsdag aften møde med skatteminister Jeppe Bruus og transportminister Thomas Danielsen, der havde inviteret til en drøftelse om grøn omstilling af de tunge biler i almindelighed og km-afgiften i særdeleshed.

- Transportorganisationerne havde på forhånd samlet sig om en række konkrete forslag. Vi kan have forskellige prioriteter og kæpheste, men arbejdet viser, at vi er grundlæggende meget enige, skriver direktør i ITD, Stefan K. Schou, i et opslag på det sociale medie LinkedIn efter mødet.

- ITD Groups prioritet er for det første at få udskudt km-afgiften, hvis vi ikke kan komme helt af med den. El-bilen har sikkert en lys fremtid i citylogistik, renovation og andre forholdsvis korte kørsler på fast rute. Men den el-drevne teknologi vil have godt af at blive modnet til længere distancer, og mens vi venter på det, og vi venter på mere udbygget el-net og ladeinfrastruktur, kan vi også vente med km-afgiften. I den mellemliggende periode kan vi tage biobrændstof i brug, hvor vi kan udnytte eksisterende køretøj og infrastruktur til optankning.

Stefan k. Schou kalder begge ministre var meget veloplagte og lyttende.

- Jeg vil derfor gerne kvittere for en meget konstruktiv dialog. Vi er ikke enige om km-afgiften, og det bliver vi nok heller ikke, men det var tydeligt, at alle parter forsøger at finde hinanden i forskellige løsninger.

- Stor tak til Karsten Lauritzen DI Transport, Jesper Kronborg Dansk Erhverv - Logistik og Transport og Erik Østergaard DTL - Danske Vognmænd for samarbejdet. Vi er stærkere sammen, og jeg er glad for at se, hvor meget egne organisationsininteresser bliver lagt til side, for at vi kan stå sammen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063