Biogas kan bidrage massivt til den grønne omstilling af tung transport med ambitiøst og langsigtet CO2-fortrængningskrav. Sådan lyder det fra brancheorganisationen Biogas Danmark.
Biogasbranchen er klar til at levere et massivt bidrag til opfyldelsen af 2025-målet via grøn omstilling af den tunge transport. Men for at få investeringer i lastbiler og ny ustøttet biogasproduktion kræver det, at der arbejdes med et ambitiøst, langsigtet CO2-fortrængningskrav. Det giver mest CO2-reduktion for pengene og kan samtidig sikre opfyldelsen af danske EU-klimaforpligtelser uden for kvotesektoren, lyder meldingen fra Biogas Danmark i forbindelse med aktuelle politiske drøftelser om opfyldelsen af 2025-målet.