Politiet ser dobbelt: Litauisk lastbil gentager ulovlig parkering og miljøfusk
For tre uger siden parkerede en lastbilchauffør ulovligt lige foran færdselsafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi i Greve, og derpå afslørede han sig selv i at køre rundt uden det nødvendige forureningsbegrænsende udstyr.
Nu er det gudhjælpemig sket igen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
For får dage kunne kolleger i færdselspolitiet nemlig igen se fra deres vinduer, at en litauisk lastbil parkerede, hvor det tydeligt er skiltet med, at det er forbudt-
Igen viste det sig, at udstyret også var slået fra på den nye lastbil.
Politiet kvitterede med en bøde på 29.000 kr. og beslaglagde lastbilens motorstyringscomputer, så den måtte en tur på værksted, før den kunne få lov at fortsætte sin kørsel.