Ny aktør vil slå sit navn fast i den tunge branche
FTZ Truck udstiller for første gang på transportmessen i Herning med ambitionen om styrke sin position inden for den tunge vejtransport.
- Vi søger at manifestere os som en seriøs, upcoming, professionel samarbejdspartner på reservedele, forbrugsartikler, kemi, værktøj, værkstedsindretning, maskiner, viden og digitale løsninger til den tunge sektor, siger Sonni Isaksen, regionschef hos FTZ.
Transportmessen har i år sat øget fokus på den del, der henvender sig til mekanikere og værksteder ved at udvide området for reservedele, værktøj og tilbehør.
- Som ny samarbejdspartner inden for denne sektor er messen stedet at være og vores forventninger er høje Vi glæder os meget til at få udbredt budskabet om, hvad vi kan tilbyde den tunge sektor, siger Sonni Isaksen.
De besøgende kan på standen hos FTZ se frem til at møde branchekendte fagfolk og opleve produkter fra leverandører som Hengst, Wabco, Knorr, Meritor, TotalEnergies, Bosch, Dinex, Was, Hella, ZF og Sachs.
- Vi forventer at møde kunder, potentielle kunder og samarbejdspartnere, skabe opmærksomhed omkring vores produkter og services og ikke mindst at skabe nye relationer, lyder det fra Sonni Isaksen.
Artiklen er en del af temaet Transport 2025.