To lastbiler har torsdag været involveret i, hvad politiet kalder et større færdselsuheld, ved Nørre Snede.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på X.
Rute 13 mellem Nortvigvej og Horsensvej er helt spærret, og myndighederne arbejder på stedet, lyder det.
Der arbejdes på at etablere omkørsel, men indtil det er tilfældet, opfordres bilister til selv at finde alternative ruter.